Det over 100 år gamle badehotel, Ruths Hotel, har åbent året rundt, og selv om en ferie i Gl. Skagen er indbegrebet af sommer for mange, har hver sæson sin absolutte charme her i den rå og særegne natur.

Et ophold på Ruths Hotel på Danmarks nordligste spids nærer krop og sjæl. Det er en luksusoplevelse tilsat fransk brasseriestemning, gourmetkunst og wellness – kombineret med Skagens autenticitet og lokalstemning. Restauranterne Ruths Gourmet og Ruths Brasserie ledes af Thorsten Schmidt.

Sæsonens fisk og skaldyr trækkes direkte op fra havet, grøntsagerne kommer fra torvet i Paris og suppleres med lokale lækkerier som egnens nye kartofler, hyben, brombær og kantareller. Og også kødet er håndplukket af mesteren selv.

Ruths Hotel har 52 værelser inkl. suiter. Alle værelser er lyse og rummelige med DUX-senge, B&O fladskærme – og naturligvis eget bad og toilet. Bad i havet lige uden for eller besøg Ruths Wellness, en lille eksklusiv afdeling med træningsfaciliteter, sauna, dampbad og mulighed for behandlinger.

Kontakt

Ruths Hotel
Hans Ruths Vej 1
Gl. Skagen
9990 Skagen
Denmark

Tel: +45 98 44 11 24

Email: info@ruths-hotel.dk
Web: www.ruths-hotel.dk


EatCard giver dig og fem gæster 15% på værelserne på Ruths Hotel.

Hver dag. Hele året.